Så kom der igen juletræer på Lindholm Torv

Efter flere års pause kom der fredag d. 21. nov. igen juletræer på Lindholm Torv. Tidligere var det et 10-12 meter højt juletræ, der prydede torvet, op til jul, men det krævede både lastbil, kran og lift. I stedet havde vi valgt at opstille en mindre lund bestående af 3 mindre træer, som kan håndteres uden dyre maskiner. Vi har fået fremstilles en trekantet metaljuletræsfod til formålet i Håndværkerhuset.

En af Lindholms ildsjæle, Lene Fragtrup fra initiativgruppen, havde lavet aftale med lokale DUS-afdelinger og børnehaver om at kreere julepynt og pynte træerne med det i løbet af formiddagen.

Fra klokken 16 var der lagt op til hygge og julestemning på Lindholm Torv: Julemanden kom forbi og hyggede med børnene, og der var musik, sang og sanglege Ved mørkets frembrud blev træet tændt til stor applaus.

Vores lokale Netto- og Rema-butikker havde sponsoreret godteposer, frugt og juice, så der var noget for både voksne og børn. Derudover havde KFUM-spejderne fra Lindholmgruppen arrangeret, at børnene kunne grille skumfiduser over åben ild, og Kildehuset serverede kaffe, bolsjer samt småkager sponsoreret af Den Gyldne Kringle.

Initiativgruppen, som består af en håndfuld lokale Lindholmborgere, Løvvang Samråd, Kvarterhuset samt Lindholm Grundejerforening kan næsten ikke få armene ned på grund af det store fremmøde, de flot pyntede juletræer og den gode stemning. Gruppen er indstillet på, at det denne begivenhed skal være fast tradition fremover.

Similar Posts