Lindholm Torv er blevet forskønnet og en børneflok indviede et nyt insekthotel
I denne sommer har vi endelig kunnet glæde os over, at Lindholm Torv er blevet forskønnet med blomster, græs og en moderne skulptur. (Man kan læse nærmere om skulpturen og dens historie på det opsatte skilt.) Området fremstår nu lyst og venligt og med mulighed for at opholde sig på arealet.
Desuden er der blevet fjernet en del bevoksning i parken på den anden side af Stationsvej, så de grønne områder i højere grad hænger sammen med Lindholm Torv.
Den 12. sept. blev der i parken også indviet en ny skulptur, nemlig et stort insekthotel, som både er dekorativt og forhåbentlig kan medvirke til mere insektliv i området. Arbejdet med insekthotellet er udført af Betina Bolander fra Aalborg Kommune. På initiativ af Lene Fragtrup havde en flok børn fra Fritidscenter Forbinderen hjulpet med at samle materiale til insekthotellet og kom og hjalp med at indvie det sammen med børn fra DUS’en på Gl. Lindholm skole.
Og så blev der serveret kagemand og sodavand som tak for hjælpen.


Lene Fragtrup (tv) og Betina Bolander
